Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Edderkoppe-cupcakes med saltkaramelfyld og 03 Stout maskmel

Edderkoppe-cupcakes med saltkaramelfyld og 03 Stout maskmel

Niveau: Svær
Forberedelsestid: 1.5 timer
Mængde: 8 cupcakes

Ingredienser

Saltkaramel:

110 g smør

210 g sukker

1 spsk lys sirup

1 dl piskefløde

1/2 tsk knust flagesalt

Cupcakes:

15 g 03 Stout maskmel

80 g hvedemel

20 g kakaopulver

40 g sukker

50 g brun farin

1/2 tsk natron

1/2 tsk bagepulver

1/2 tsk vaniljepulver

1/2 tsk salt

1 dl kærnemælk

0,75 dl smeltet smør

2 æg

Frosting:

100 g mørk chokolade (70%)

120 g smør

Pynt:

Hvid glasur (flormelis og vand)

Lakridsstjerner eller lakridsbånd

Sådan gør du

Saltkaramel:

  1. Smelt smør i en gryde ved middel varme.
  2. Når smørret er smeltet tilsættes sukker og sirup og det koges med indtil blandingen bliver den ønskede karamelbrune farve (ca. 10 minutters kogning)
  3. Tilsæt fløde langsomt imens du rører rundt i blanding og lad det koge 1-2 minutter indtil blandingen er glat og ensartet. Tilsæt salt og rør rundt.
  4. Hæld karamellen over i en skål og stil den i køleskabet - den er flydende imens den er varm, men størkner når den bliver koldt. Det er derfor vigtigt du lader den køle godt af, gerne i køleskabet.

Cupcakes:

  1. Start med at tænde ovnen på 175 grader varmluft.
  2. Bland alle de tørre ingredienser i en skål: maskmel, hvedemel, sukker, brun farin, natron, bagepulver, salt og vaniljepulver.
  3. Tilsæt herefter mælk, smeltet smør og æg og rør dejen grundigt indtil dejen er glat og jævn.
  4. Fyld dejen på cupcakeforme (brug gerne en sprøjtepose) - formene skal fyldes ca 2/3 op.
  5. Bag dine cupcakes i ca. 20 minutter - lad dem køle af på en rist.

Frosting:

  1. Smelt chokolade og smør i en gryde.
  2. Når det er smeltet, glat og ensartet, hældes det i en skål og sættes i køleskabet. Det er vigtigt det bliver kølet helt af, så er blanding nemmere at arbejde med. 

Pyntning:

  1. Start med at blande den hvide glasur. Dette skal du bruge til øjnene - lav gerne en masse i tilfælde af de skulle gå i stykker. Den skal ikke være for flydende i konsistensen.
  2. Tag herefter spidsen af en kniv og dyp den i glasuren - "dup" en lille rund klat glasur ud på et stykke bagepapir og lad det tørre godt ind.
  3. Skær evt. et lille stykke af lakridsbåndet og placer det i midten, som en pupil.
  4. Begynd nu at fyld karamel i midten af hver cupcake. Dette gør du ved at "grave" lidt af fyldet forsigtigt ud med en spids kniv, så der er plads til enten at fylde i med en sprøjtepose eller meget forsigtigt med en lille ske.
  5. Pisk herefter frostingen godt sammen til den er luftig og let at arbejde med. Du kan enten vælge at sprøjte frostingen på med en sprøjtepose og tyl. Eller som vi har gjort - smørre det ud på og duppe på toppen, til det bliver til en lodden edderkop.
  6. Skær derefter ben til så de har en passende længde og stik dem ind i kagen. Tag forsigtigt med spidsen af en kniv øjnene og vip dem over på cupcaken.

Næringsindhold

Energi, KJ 1789
Energi, kcal 428
Fedt, g 28,6
- heraf mættede fedtsyrer, g 18,1
Kulhydrat, g 38,6
- heraf sukkerarter, g 32,5
Kostfibre, g 1,3
Protein, g 3,7
Salt, g 1,3

Opskrifter

Bliv inspireret af vores opskrifter og boost aromaen og ernæringen af dit bagværk med maskmel.

Pandekager med 01 Pilsner maskmel
01 Pilsner Maskmel

Pandekager med 01 Pilsner maskmel

Sigt melet i en skål og tilsæt sukker og salt. Tilsæt mælken lidt ad gangen og pisk dejen godt. Tilsæt æggene og pisk godt. Varm en lille eller mellemstor pande over høj varme. Når panden er varm,...

Explore Recipe
Brownie med 03 Stout maskmel
03 Stout Maskmel

Brownie med 03 Stout maskmel

Smelt chokolade og smør over vandbad og sæt til side. Brug en elektrisk mixer til at piske æg og sukker sammen, indtil de danner en luftig blanding. Bland smeltet chokolade og smør med de piskede ...

Explore Recipe
Veganske croissanter med 01 Pilsner maskmel
01 Pilsner Maskmel

Veganske croissanter med 01 Pilsner maskmel

Bland alle ingredienser undtagen margarine sammen i en rørekedel og rør dejen sammen ved lav hastighed til den er glat. Kom dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til 25 x 25 cm. Sæt nu dej...

Explore Recipe